Vejledninger
Skadeforebyggende vejledninger angående selvkørende køretøjer kan findes her.
Zoneklassificering i forhold til ATEX
Den 1. juli 2003 blev en ny lovgivning om risikovurdering af eksplosionsfarlige områder indført. Baggrunden for lovgivningen er det europæiske direktiv 1999/92/EF - også kaldet "ATEX-bruger direktivet".
ATEX direktivet implementeres via bekendtgørelser fra Arbejdstilsynet og Beredskabsstyrelsen. Lovgivningen gælder i princippet alle virksomheder, hvor der forekommer risiko for eksplosioner. Sigtet med lovgivningen er at beskytte arbejdstagere bedst muligt mod eksplosionsfare. For virksomhederne betyder det krav til udstyr, dokumentation og arbejdsprocedurer for produktionsanlæg.
På flere punkter er der tale om en skærpelse i forhold til de tidligere regler på området. Det vil især være skærpelserne i relation til aktiviteter, der frembringer eksplosionsfarligt støv, som man skal være opmærksom på.
Dette indebærer, at nogle områder, der ikke tidligere skulle klassificeres, nu skal klassificeres.
Hent og læs hele notatet som pdf-dokument
Grovvarevirksomheders vurdering af zoneklassificering i forhold til ATEX (pdf)
Brandslukningsanlæg med vandtåge
Beskrivelse af brandslukningsanlæg med vandtåge på mølle med filter samt på pillekøler med tilhørende afsugning
Projektering & anlægsdesign
Hovedansvaret for projektering, anlægsdesign og udførelse skal varetages af én leverandør.
Projektgodkendelse
Når projekt iht. nærværende retningslinier foreligger, skal dette forelægges Topdanmark til godkendelse, inden udførelsen iværksættes.
Vedligeholdelse & Service
For at sikre optimal funktion af slukningsanlægget, skal der foreligge systemdokumentation og vedligeholdelsesbeskrivelse samt etableres en servicekontrakt for årligt eftersyn.
Elforsyning
Elforsyning til pumpeunit og display i kontrolrum skal udføres med sikret elforsyning, som trækkes fra egen gruppe og føres på en sådan måde, at overbrænding ikke kan finde sted, og dermed afstedkomme en utilsigtet afbrydelse af elforsyningen til slukningsanlægget.
Vandforsyning
Da der ikke altid kan påregnes sikker og tilstrækkelig forsyning af ferskvand, skal der foretages en undersøgelse af kapacitet og tryk. Der skal om nødvendigt regnes med alternativ vandforsyning.
Reservoir
Hvor behovet for slukningsvand ikke kan leveres fra den almindelige vandforsyning skal der etableres det nødvendige reservoir med forsyning til min. 15 minutters drift / slukning.
Pumpe
Pumpekapaciteten skal udlægges for samtidig beskyttelse af alle kølere og møllefiltre. Kan dette ikke lade sig gøre med én pumpe skal der etableres et passende antal pumper, for at opnå den ønskede effekt.
Max. kalkuleret vandforbrug er 20 l/min pr. køler / møllefilter. Motor for PU skal mindst have klasse IP55.
Frostsikring af den ”våde del”
For at undgå evt. frostsprængning skal anlæggets våde del (tanke, pumpe, rør, ventiler og reservoir) sikres mod frostskader.
Læs hele notatet Brandslukningsanlæg med vandtåge (pdf).
Farligt gods
Dette notat er sammenstykket af uddrag fra ADR-konventionen - udgave 1. juli 2001, med den hensigt at skabe et overordnet overblik over de krav som stilles til virksomheder, der håndterer farligt gods. Notatet er således hverken fyldestgørende eller udtømmende, idet kun nogle ganske få af de væsentligste punkter fra konventionens generelle bestemmelser er citeret.
- Helt overordnet skal enhver virksomhed som håndterer farligt gods have tilknyttet en sikkerhedsrådgiver. Det kan være en person internt fra virksomheden eller en ekstern rådgiver. Personen skal have bestået eksamen som sikkerhedsrådgiver. Denne eksamen skal fornyes hvert femte år.
- Enhver medarbejder, som håndterer farligt gods skal have en til hvervet passende uddannelse. Det gælder alt lige fra udfyldelse af transport- og forsendelsespapirer, til modtagelse, klassificering, mærkning, pakning, forsendelse og transport af farligt gods. Indholdet i den enkeltes uddannelse afhænger således af hvilke opgaver den pågældende medarbejder skal løse. Det skal til enhver tid kunne dokumenteres hvilken uddannelse hvilke medarbejdere har modtaget.
- Chauffører og køretøjers mandskab skal gennemgå en særlig uddannelse der er afhængig af hvilken type gods der skal transporteres, herunder om godset er i fast eller flydende form, sprængfarligt eller har andre væsentlige farer. Chauffører skal forny deres eksamen hvert femte år.
- Omkring håndtering af farligt gods findes der mange forbud, men også en del lempelser og fravigelser. Disse fremgår af konventionen, og kan ikke citeres her.
Læs hele notatet Notat vedrørende farligt gods (pdf)
Opbevaring af olier og kemikalier
Vejledning om opbevaring olier og kemikalier
Opbevaring
Opbevaring af olier og kemikalier giver ofte anledning til jord- og grundvandsforurening. En efterfølgende oprydning er ofte dyr og tidskrævende. Topdanmark har derfor fundet det formålstjenligt at lave denne vejledning.
Vejledningen, der både omhandler råvarer og affald, giver anvisning på, hvordan olier og kemikalier skal opbevares på virksomheder. Vejledningen er udarbejdet for at undgå, at der sker en forurening af jord, grundvand og kloaksystemet ved f.eks.:
- Omhældning af olier og kemikalier
- Håndtering af olie- og kemikalieaffald
- Tæring af beholdere under opbevaring
Påkørsel, stød så emballagen beskadiges
Husk det er den, der opbevarer olier og kemikalier, der er økonomisk ansvarlig for en eventuel oprydning.
Kommunerne skal efter Miljøbeskyttelsesloven, ved tilsyn på virksomhederne, sikre sig, at opbevaringen er korrekt.
Virksomhederne, Kommunerne og forsikringsselskaberne har en fælles interesse i at sikre sig mod forurening af jord, grundvand og kloaksystem.
Det er vigtigt, at denne vejledning bruges af medarbejderne i det daglige arbejde. Det kan også være en god ide at udpege en person, som i det daglige tager sig af olier og kemikalier.
Læs hele notatet her. (pdf)
Gødning
- Oplag af gødning
- Ammoniumnitratgødning
Oplag og håndtering af handelsgødning
Håndtering og opbevaring af ammoniumnitrat
Afpropning af kloak i tilfælde af udslip
Risikobeskrivelse
- Udsivning af miljøskadelige stoffer fra f.eks. ludtank.
- Påkørsel af tanke med miljøfarligt indhold kan resultere i udløb til offentligt kloaksystem.
Dette vil give store oprensningsomkostninger af vandløb og erstatning til evt. dambrug nedstrøms fabrikken.
Risikoforbedring
Det optimale er, at placere tanke og beholdere i et tæt bassin, der kan rumme tankens/beholderens indhold.
Er dette ikke umiddelbart muligt, bør der opsættes kraftige pullerter omkring tanken ligesom blokerings materiale til kloakafløbet bør forefindes på husmuren umiddelbart ved afløbet.
Virksomhedens sikkerhedsorganisation bør via øvelser og instrukser være vidende om, hvem og hvordan der gribes ind i hvilke situationer.
El-trucks
Risikobeskrivelse
Anvendelsen af trucks til intern transport i erhvervsvirksomheder medfører en forøgelse af brandrisikoen.
Brandårsager som "Fejl i el-truck" optræder med jævne mellemrum.
En væsentlig årsag til, at trucks på denne måde optræder som brandstiftere er, at de befinder sig uden opsyn i virksomheden efter arbejdstids ophør, hvor el-trucks står til opladning natten over.
Opstår der eksempelvis kortslutning i en truck i denne periode, hvor ingen er til stede til at gribe ind, får selv et mindre brandtilløb rigelig tid til at udvikle sig.
Risikoforbedring
For at nedsætte risikoen for, at en brand skal opstå og brede sig under opladningen, bør nedenstående retningslinier for indretning af enkelte ladestationer følges:
- Ladestationen skal friholdes for oplag ved f. eks. ubrandbare skillevægge, rækværk eller ved gul zebra-afstribning af gulvet, i mindst 2 meters afstand fra trucken
- Ladeensretteren skal være anbragt på ubrandbart underlag og beskyttes mod påkørsel
- Ladekablerne må højst være 3 m lange og skal altid være over gulvet, så de er sikret mod beskadigelse ved over kørsel o.l.
- Ladeområdet skal være velventileret, idet der udvikles brint under opladning
- Rygeforbudsskilt opsættes i området
- Der skal placeres en 6 kg pulverslukker på el-truck'en
- Der bør placeres en 6 kg kulsyresneslukker ved ladestationen
Der henvises i øvrigt til nedenstående skitse.
Gas- og diesel-trucks
Risikobeskrivelse
Brandskadestatistikken viser, at anvendelsen af trucks med forbrændingsmotor i erhvervsvirksomheder medfører en forøgelse af brandrisikoen.
Brandårsager som antændelse af brændstof i truck optræder med mellemrum.
En væsentlig årsag til, at trucks på denne måde optræder som brandstiftere er, at de befinder sig uden opsyn i virksomheden efter arbejdstids ophør, hvor trucks garagerer natten over.
Opstår der eksempelvis kortslutning i en truck i denne periode, hvor ingen er til stede til at gribe ind, får selv et mindre brandtilløb rigelig tid til at udvikle sig.
Er der samtidig næring til denne begyndende brand, i form af brandbart materiale og oplag placeret umiddelbart op ad trucken, kan branden brede sig og hurtigt antage katastrofeomfang.
Risikoforbedring
For at nedsætte risikoen for at en brand skal opstå og brede sig under indendørs parkering, bør nedenstående retningslinier følges:
- Hold mindst 2 m fri afstand fra trucken, ved f.eks. ubrandbare skillevægge, rækværk eller ved gulv zebra-afstribning af gulvet
- Solid fastspænding af gasflaske
- Solid bøjle eller skærm som beskytter gasflaskeventilen mod beskadigelse ved påkørsel eller nedfaldende genstande
- Akkumulatorafbryder, der afbryder forbindelsen mellem akkumulator og ledningsnet
Der bør placeres håndildslukker som følgende:
- Minimum 6 kg pulverslukker på truck
- 6 kg pulverslukker ophænges ved garageringspladsen
Akkumulatorafbryder
Med henblik på at minimere risikoen for brand i selvkørende maskiner, opstået som følge af kortslutning i maskinens (køretøjets) ledningsnet kan der monteres en akkumulatorafbryder.
Almindeligvis er en sådan afbryder monteret i maskinens motorrum direkte på batterikassen. Dette betyder at motorrummet skal åbnes hver gang akkumulatorafbryderen skal aktiveres/deaktiveres.
Denne proces er besværlig, hvorfor medarbejderen ofte undlader at benytte akkumulatorafbryderen, med risiko for at ledningsnettet kortslutter i maskinens "hviletid".
Hent og læs hele notatet Akkumulatorafbrydere (pdf)
DAKOFO
Generelle salgs- og leveringsbetingelser.
I DAKOFO - generelle salgs- og leveringsbetingelser finder du bl.a. information om:
- Anvendelse og afgrænsning.
- Aftaleperiode, afvikling af handlen mv.
- Prislister.
- Levering.
- Forsinket levering.
- Modtagekontrol.
- Øvrige bestemmelser.
- Betaling.
- Ansvar for mangler.
- Reklamation over mangler.
- Ansvar for tingsskade.
- Ansvarsfrihed – force majeure.
- Afgørelse af tvistigheder – værneting.
DAKOFO - generelle salgs- og leveringsbetingelser
Deklarationsforsikring for varer
Hvem forsikrer?
Hvis ikke andet er skriftligt aftalt er det altid ejeren af korn, gødning, planteværn m.v. der skal forsikre, dvs. summerne for eksterne lagre skal med i den månedlige/årlige deklaration.
Omvendt er det med landmandens korn oplagret hos jer. Her er det kotyme, at I som foderstofvirksomhed forsikrer kundens oplag hos jer, og altså tager summen for disse lagre med på deklarationen.
Værdi der indberettes:
Genanskaffelsepris på indberetningstidspunktet
Indberetningstidspunktet er ved afslutningen af hver måned, men sendes ved årets afslutning
Hvordan fastsættes forsikringssummen?
Færdigvarer af egen fremstilling:
Forsikringssummen for færdigvarer, som forsikringstager selv har fremstillet til salg, fastsættes på grundlag af den pris, som ved almindelige handelsvilkår ville kunne opnås umiddelbart før en skade.
Normale omkostninger ved salg, undgået handelsrisiko samt fordelen ved kontant betaling fradrages.
Varer under fremstilling:
Forsikringssummen for varer, som forsikringstager selv har under fremstilling med senere salg for øje, fastsættes på grundlag af materialeværdi og produktionsomkostninger på skadetidspunktet. Hertil lægges en forholdsmæssig andel, dels af forsikringstagerens generelle omkostninger, dels af avancen ved færdigvarens salg til en pris, der på almindelige handelsvilkår ville kunne opnås før en skade. Normale omkostninger ved salg, undgået handelsrisiko samt fordelen ved kontant betaling fradrages.
Andre varer
Andre varer erstattes på grundlag af genanskaffelsesprisen umiddelbart før en forsikringsbegivenheds indtræden med rimelige fradrag for værdiforringelsen ved alder, brug, nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder.
Maskiner, inventar og driftsudstyr
Værdi der indberettes:
Genanskaffelsesværdi som nyt plus udgifter til montering, kabler, sokler, rør og lignende.
Straksafskrevne småaktiver indberettes som sum de seneste 4 år – rullende.
Indberetningstidspunktet er ved årets afslutning
Hvordan fastsættes forsikringssummen?
På grundlag af nyværdi med tillæg af installationer og montering.
Nyværdi er prisen for en genstand på det tidspunkt skaden sker med rimeligt fradrag for værdiforringelse på grund af nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder, men uden fradrag for alder og brug.
Driftstabsforsikring
Reguleringsskema - Driftab
Opgørelse til brug ved den årlige anmeldelse af summerne for regnskabsåret ______ til ______.
| 1. Årsomsætning | |
|---|---|
| Faktureret årsomsætning excl. merværdiafgift, ydede rabatter, bonus og anden salgsreduktion. Indtægter, der ikke indgår i årsomsætningen, kan medforsikres ved særlig aftale med Topdanmark. | ____________ kr. |
| 2. Fradrag for forbrug af: | ____________ kr. |
| a. Indkøbte handelsvarer til videresalg incl. told, fragt og hjemtagelsesomkostninger | ____________ kr. |
| b. Forbrug af råvarer og halvfabrikata i virksomhedens produktion | ____________ kr. |
| c. Produktdirekte løn incl. lønafhængige omkostninger til egne medarbejdere, der ikke henhører under funktionærloven respektive lærlingeloven. | ____________ kr. |
| Position 1 i alt | ____________ kr. |
| Virksomhedens direktion sidestilles i denne forbindelse med medarbejdere, der henhører under funktionærloven. Lønafhængige omkostninger omfatter fx feriepenge, ATP og bidrag til sygelønsfond. |
|
|
Position 2, arbejdsløn for 12 måneder til egen medarbejder i h.t. pkt. 2 c. |
____________ kr. |
Budgetskema
| Budgetskema til brug ved fastsættelse af driftstabsforsikringssummer | |
|---|---|
|
For at undgå underforsikring må forsikringssummen fastsættes med hensyntagen til den forventede udvikling i de følgende år. Årsagen hertil er, at driftstabsforsikringsdækningen løber fra skadetidspunktet og fremefter i den aftalte dækningsperiode. Da forsikringer med dækningsperioder på 12, 18 eller 24 måneder giver ret til at forskyde dækningsperioden i indtil 6 måneder efter skadedagen, skal der endvidere tages hensyn til om denne ret kan tænkes udnyttet. Dækningsperioden bør fastsættes til det tidsrum, der påregnes at hengå før virksomhedens omsætning er normal efter en omfattende skade. Primært skal der vurderes hvor lang tid, der skal bruges til genopførsel af bygninger, indkøb og installation af produktionsudstyr, inventar og endvidere genanskaffelse af råvarer og halvfabrikata. Hertil skal lægges det tidsrum, der påregnes at gå fra produktionsapparatet er intakt til normal (budgetteret) omsætning er nået. På baggrund af disse overvejelser kan dækningsperioden fastsættes til 6,12, 18 eller 24 måneder. |
Vejledning, se endvidere fig. 1 |
| På baggrund af budgettal og dækningsperiode bør forsikringssummen for policens pos. 1 fastsættes således: a. Hvis dækningsperioden er 6 eller 12 måneder, bør forsikringssummen mindst svare til det højeste beløb for 12 sammenhængende måneder inden for budgetperioden. b. Hvis dækningsperioden er 18 eller 24 måneder, bør forsikringssummen mindst svare til det højeste beløb for 24 sammenhængende måneder inden for budgetperioden. Såfremt pos. 2 ønskes medforsikret, fastsættes summen som den højeste budgetterede løn i 12 sammenhængende måneder inden for år 1 og år 2 (og tillige inden for år 3, hvis forskydningsretten kan tænkes udnyttet). Dækningsbeløbet fastsættes til 5%, 10%, 20, 33%, 50% eller 100%. |
Fastsættelse af forsikringssum, se endvidere fig. 2 |
| Budgetskema til eget brug | Budget-skema fig. 1 | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| År 1: | År 2: | År: 3 | År: 4 | ||
|
1. Årsomsætning Indtægter, der ikke indgår i |
_______kr. | ______kr | ______kr | ______kr | |
| 2. Fradrag for forbrug af: | |||||
| a. Indkøbte handelsvarer til videresalg incl. told, fragt og hjemtagelsesomkostninger. |
______kr | ______kr | ______kr | ______kr | |
| b. Forbrug af råvarer og halv- fabrikata i virksomhedens produktion. |
______kr | ______kr | ______kr | ______kr | |
| c. Produktdirekte løn incl. løn- afhængige omkostninger til egne medarbejdere, der ikke henhører under funktionær- lovens respektive lærlinge- loven |
______kr | ______kr | ______kr | ______kr | |
| Position 1 i alt: | ______kr | ______kr | ______kr | ______kr | |
| Virksomhedens direktion sidestilles i denne forbindelse med medarbejdere, der henhører under funktionærloven. Lønafhængige omkostninger omfatter fx feriepenge, ATP og bidrag til sygelønsfond. | |||||
| Position 2, arbejdsløn for 12 måneder til egne medarbejdere i.h.t. pkt. 2 c. | ______kr | ______kr | ______kr | ______kr |
| Budgetperiode | Budget- skema fig. 2 |
||||
|---|---|---|---|---|---|
| År 1: | År 2: | År 3: | År 4: | ||
| Dækningsperiode: | |||||
| 6 måneder | ______kr | ______kr | |||
| 12 måneder | ______kr | ______kr | |||
| 12 måneder med forskydningsret |
______kr | ______kr | ______kr | ||
| 18 og 24 måneder | ______kr | ______kr | ______kr | ||
| 24 måneder med forskydningsret |
______kr | ______kr | ______kr | ______kr |