El-installationer
Skadeforebyggende vejledninger med fokus på el-artikler og -installationer kan findes nedenfor.
| Bygning/Løsøre | Særlige krav | |
|---|---|---|
| El-installationer |
Eltavler |
El-tavler
Risikobeskrivelse
Det ses ofte, at der indrettes fælles tavleanlæg for både knivafbrydere samt stærk- og svagstrøm. Ofte udføres disse tavler uden egentlig adskillelse.
Ved kortslutning/lysbue i knivafbryder/stærkstrømstavle vil der være stor risiko for, at også styretavledelen ødelægges.
Risikoforbedring
Vælges det at indrette fælles tavleanlæg, skal tavlen opdeles således, at knivafbryder og stærkstrømstavle placeres adskilt fra hinanden og øvrige tavler.
Det er vores erfaring, at holdes knivkassen adskilt fra hovedtavlen, vil en skade blive væsentlig mindre. Renovering efter kortslutning / brandskade i knivkassen kan klares på få dage, hvorimod renovering af hovedtavlen oftest tager 2 til 3 uger.
Store tavleanlæg kan med fordel placeres i eget brandsikret rum. Til den løbende vedligeholdelse er der i dag mulighed for at foretage kontrol ved hjælp af termografering, som udføres under drift.
Anvendelse af termografi på f.eks. fordelingsanlæg skal ses som et alternativ til traditionelle eftersyn, hvor forbindelse og komponenter efterspændes og gennemmåles.
Disse traditionelle eftersyn er tidskrævende og kan kun gennemføres, når tavlen er uden spænding. Derfor vil de fleste traditionelle eftersyn kun blive udført i weekends og/eller ferier. Eftersynene er derfor både dyre og tidskrævende.
For at undgå driftsstop og tilløb til brande i el-tavler bør der foretages termografimåling af samtlige el-tavler. Det skal være en selvfølge, at alle tavlerne er tætte og lågerne er lukkede.
Tavler skal friholdes for brandbart oplag.
Læs om vedligeholdelse af el-tavler her.
El-installationer
Risikobeskrivelse
Fejl i el-installationer er en af de hyppigste brandårsager.
Der ses ofte fejl som:
- Interimistiske el-installationer, i form af løse kabeltræk til maskiner o.l., udsættes ofte for mekanisk overlast
- El-installationer i fugtigt områder er i ikke stænkfast udførelse
- Splejsninger er ikke udført korrekt
- Kabler er ikke korrekt ophængt
Risikoforbedring
Den bedste måde at forebygge denne risiko på, er regelmæssig vedligeholdelse.
Det anbefales at lade en el-installatør gennemgå samtlige elinstallationer mindst 1 gang om året.
Interimistiske installationer skal udføres som forskriftsmæssigt oplagte kabler, enten på væggen eller i faste kabelbakker, sikret mod mekanisk overlast og deraf følgende risiko for kortslutningsbrand.
Den faste lysinstallation skal udføres mekanisk stabil, og installationen skal være i en kapslingsklasse der er tilpasset installationsområdet, enten:
- I det fri
- I fugtige områder
- I våde områder
- I støvede områder
Kabelbakker
Risikobeskrivelse
Utilstrækkelig rengøring af kabelbakker/kabelstiger/installationskanaler.
En kortslutningsskade fra f.eks. en gnavende mus kan få en brand til at sig til hele kabelbakken / kanalen og dermed til produktions- og lagerlokaler.
Sker det udenfor arbejdstid, vil en brand være veludviklet, inden den opdages af forbipasserende. Det er vores vurdering, at det ikke er muligt at slukke en vel udviklet brand i produktions- og lagerlokalerne.
Risikoforbedring
Alle kabelbakker/kabelstiger/installationskanaler rengøres/støvsuges minimum én gang årligt.
Der kan opsættes fælder for gnavere i kabelbakker / kanaler.
At installationskanaler ofte passerer gennem eller under sektionsvægge kræver, at man er ekstra opmærksom på at få etableret brandsikringen i kabelbakkerne/installationskanalerne.
Ved etablering af nye installationer bør der anvendes kabelstiger, som monteres lodret.
DGF Sikrings medlemmer har via TopBeredskab mulighed for at aftale en fast rengøringsrutine med SSG (kontakt os).
Lynafledning til jord
Risikobeskrivelse
Manglende og/eller igen lynafledning fra høje bygningsværker, som f.eks. skorstene bevirker oftest en dårlig potentialudligning.
En ikke optimal potentialudligning bevirker, at lynstrømme ikke ledes til jord i tilstrækkeligt omfang. Afledningen vil så ske igennem en anden jordledning. Herved kan elektriske / elektroniske installationer mellem disse to punkter ødelægges. De berørte dele af produktionen sættes ud af drift indtil nyt hard- og software er genanskaffet og indkørt.
Potentialudligning kan populært oversættes som det, at alt metal i bygningskonstruktionen – stålskorstene, armeringsnet i gulvene, vand- og varmeinstallationer m.m. er forbundet til jordet ledninger, der tilsammen er tykke nok til at lede overspændingen direkte ned i jorden og uden om de følsomme elektriske og elektroniske anlæg.
Risikoforbedring
Det anbefales at kontrollere, hvorvidt der er etableret en korrekt dimensioneret lynafledning.
Er dette ikke tilfældet bør der etableres en lynafledning, der passer ind i en evt. tidligere opgradering af virksomhedens potentialudligning.
Overspændingsbeskyttelse
Risikobeskrivelse
Overspænding i ledninger og elektronisk udstyr kan skyldes flere årsager, som f. eks. lynudladninger, sikringsoverbrændinger, udkobling af motorer.
Ved lynnedslag i en leder, vil der ophobes en elektrisk ladning i nedslagsstedet, som i form af en overspændingsbølge (transient) bevæger sig bort fra nedslagsstedet i alle retninger. Dette betyder, at ledninger og elektriske anlæg, der befinder sig langt fra nedslagsstedet kan blive beskadiget af overspændinger, stammende fra nedslaget.
EDB-anlæg, telefoncentraler, styretavler o.l. anlæg er særlig sårbare overfor overspændinger og bliver dermed lettere beskadiget end andet elektronisk udstyr.
Risikoforbedring
Da virksomheder i den daglige drift er fuldstændig afhængige af sådanne elektroniske anlæg, betyder det, at selv en mindre overspænding vil kunne genere driften betydeligt med deraf følgende driftsstop i kortere eller længere tid.
Med udgangspunkt i en vurdering af anlæggenes sårbarhed og betydning for driften, skal vi foreslå, at der installeres overspændings-/transientbeskyttelse på anlæg, hvor en standsning i kortere eller længere tid vil være forbundet med store omkostninger og/eller gener for driften.
Slukningsanlæg ved sårbare styrings- og elanlæg
Risikobeskrivelse
Investering i nye maskiner, anlæg og styringer er ofte begrundet i ønsket om mere effektiv produktion og fejlfri ”oppetid”.
El-tavler og styringer placeres ofte uhensigtsmæssigt.
F.eks. placeres styrings- og el anlæg ofte i et støvfrit rum/kabinet langs maskinen - det vil sige i et meget afgrænset rum, hvorfor korrosiv røg efter en kortslutning vil have en forholdsvis høj koncentration. Denne høje koncentration vil bevirke en meget omfangsrig skade på alt udstyr i rummet.
Risikoforbedring
Det anbefales at installere et fastmonteret slukningsudstyr med inergen (en inaktiv luftart) som slukningsmiddel.
For at opnå en så tidlig detektering som muligt, bør slukningsanlægget aktiveres ved et aspirationsanlæg, placeret i alle kabinetter/rum/lokaler.
Et aspirationsanlæg er et meget fintfølende detekteringssystem, der ved at trække luft forbi en detektor, kan afsløre selv meget små mængder af f.eks. sodpartikler.
Ligeledes bør det sikres, at døre/låger ind til rum/kabinet altid er tætsluttende og lukkede.
Elektriske brugsgenstande
Risikobeskrivelse
Visse mindre og muligvis upåagtede brugsgenstande såsom kaffemaskiner, el-kedler, radioer o.l. giver ofte anledning til, at der opstår en brand.
Brugsgenstandene er ofte placeret op ad brandbare materialer eller på brandbart underlag, ligesom de ofte er tændt 24 timer i døgnet.
Risikoforbedring
Elektriske varmegivende brugsgenstande f.eks. kaffemaskiner skal efter brug afbrydes ved stikkontakt og stikket trækkes ud, med mindre kaffemaskinerne er forsynet med tænd-/slukkeur (en såkaldt timer), som afbryder automatisk efter brugen.
Derudover skal brugsgenstanden placeres synligt på et ubrandbart underlag af f.eks. keramisk materiale og være friholdt af brandbart oplag.
El varmeblæsere skal tilsvarende friholdes for brandbart materiale.
Glimtænder
Risikobeskrivelse
Overophedning af kompensator i lysstofrør pga. defekt glimtænder.
I efterforskningen af brande i lager- og produktionshaller er opmærksomheden, ud fra nye erfaringer, blevet skærpet over for defekte lysinstallationer.
Overophedning i komponenter bevirker, at meget varme plastdele kan falde ned og antænde brandbart materiale. En sådan ulmende brand opdages typisk først, når flammerne har fået godt fat og yderligere skade bliver derved tilføjet virksomheden.
Risikoforbedring
Defekte installationer bringes i orden. Er lysstofrørene af en type, der har glimtænder, kan en stor del af disse risici afhjælpes ved at udskifte glimtænderen med en elektronisk glimtænder. Den elektroniske glimtænder kalder kun på strøm få gange før den afbryder sig selv. Derved undgås en overophedning af andre elektriske komponenter.
Splintfri lysstofrør
Risikobeskrivelse
Armaturer med lysstofrør kan blive påkørt eller på anden måde blive skadet, så lysstofrøret knuses og falder ned. Glassplinterne kan i værste fald give livsvarige skader på medarbejdernes syn. I mindre uheldige tilfælde må varer ”bare” kasseres pga. glasskår.
Risikoforbedring
Vi anbefaler derfor at sikre loftsarmaturerne med kapper eller coatede lysstofrør.
Coatede lysstofrør er almindelige lysstofrør, som er pakket ind i en plasthinde (1). På den måde indkapsles glassplinterne (2), fx i forbindelse med nedfald.
Leverer I produkter til bl.a. fødevareindustrien, er det typisk et kundekrav, at alle lysstofrør er coatede.
Potentialudligning
Risikobeskrivelse
Statisk elektricitet er hvert år årsag til antændelse af brand.
I pneumatiske transportsystemer er der stor risiko for statisk elektricitet, hvilket kan medføre brand- og eksplosionsfare.
Risikoforbedrende forslag
Pneumatiske transportsystemer incl. tilsluttede maskiner, cykloner o.lign. skal være udført af ledende materialer, som er indbyrdes forbundet samt være forsynet med en god og solid jordforbindelse mellem bygning og anlæg, alt iht. Stærkstrømsreglementets bestemmelser. Hensigten er at undgå statisk elektricitet.
Systemet bør kontrolleres med jævne mellemrum.
Den maksimale modstand bør ikke overstige 1-2 Ohm
Lufthastigheden i rørene bør være 20 m/s, hvilket har til formål at forhindre aflejringer i afsugningsrørene.
Afsugningsrørene bør være af metal uden skarpe bøjninger.
Der bør ikke anvendes flexslanger, som er mere end 1 m lange og som ikke er antistatiske
Afsugningsanlægget er ikke forsynet med renselemme, som muliggør indvendig rengøring af rørene. Renselemme på afsugningsrørene skal muliggøre at rørene let kan rengøres indvendigt. (Disse kan dog undlades, hvis rørstykkerne er sammenkoblet med snapbånd).
Der skal monteres nødafbrydere på hensigtsmæssige steder, og disse skal tydeligt markeres.